Valentins dag Candyfloss champagne

DSC_6873

Så er Shitsandgiggles tilbage med en lille hurtig Valentins dag DIY. Det kommer altid lidt bag på mig at det er Valentins dag, så nemme og hurtige DIYs er vejen frem. Jeg brugte en “SKYLTA” markedsbod fra IKEA, som jeg er beklædte med papirsblomster, tapet og en batteridrevet lyskæde fra Tiger. Det tog max 1 time og så er jeg klar til at servere søde lækkerier i morgen til Hus-latinoen og El Kiddo.

DSC_6868

Apropos lækkerier, så er jeg vil med Macaroons og Candyfloss.

I min søgning på nettet fandt jeg en opskrift på Candyfloss-champagne, som jeg bare måtte prøve. Det er nok lidt overdrevet at kalde det en opskrift, da man bare hælder champagne (eller en mousserende vin) over Candyfloss. Det ser fantastisk ud og så smager det godt. Jeg brugte færdiglavet candyfloss fra Tiger som medførte at drinken fik en let jordbærsmag, mums! Man kan også lave en børnevenligversion med sodavand eller limonade med brus.

The sky is the limit!

 

Nemme LEGO-kager

IMG_2296

Her kommer den sidste blogpost om El Kiddos fødselsdagsfest for vi skal til at rette fokus mod den mini-safari-fest vi skal holde i næste weekend…

El Kiddo holdte fødselsdagsfest sammen med en kammerat fra klassen så medværten skulle selvfølgelig også bestemme et mini-tema, ligesom El Kiddo. Valget faldt på LEGO-tema, hvilket var dejlig nemt da vi har holdt en LEGO-NINJAGO fødselsdagsfest for El Kiddo da han blev 6 år.

Vi havde desværre ikke gemt pynten, men vi kunne bruge de samme dekorations-idéer til at lave noget nyt pynt. Yayy for genbrugs-kreativitet! Vores medværter blev derfor sat til at lave nogle LEGO-klodser af pap  og vi printede hans navn i en LEGO-font. Super nemt! DSC_4663

Pap-legoklodserne består af et stykke A4 pap med påklistrede papcirkler af samme farve. Jeg pålimede et stykke flamingo på bagsiden af cirklen så der er 1 cm afstand mellem den og pappet. Lidt svært at forklare men kig på billedet nedenfor.

Jeg havde store planer om en stor LEGO-kage, men grundet tidsmangel og noget falleret glasur (det sker for os alle) gik jeg til plan B; Cupcakes med LEGO-hoveder på. Hovederne var super nemme at lave og det tager ikke mere end 1 time + tørretid.

LEGO CUPCAKES

Ingredienser

  • En god cupcakeopskrift (fx denne her)
  • Favoritglasur til cupcakes. Jeg brugte blå royal icing
  • Store skumfiduser
  • Mini skumfiduser
  • gult + sort gelefarve (jeg brugte Wiltons)
  • 1 skål med vand

Fremgangsmåden er simpel. Put det gule farve gelefarve i vandet indtil det er mørkegult. Jeg brugte 1 tsk farve til 500 ml vand.

Dyp hver enkelt store skumfidus i det farvede vand og sæt den til at tørre på en rist. Mens  den stadig er våd er den klistret så skynd dig at placere en halv mini skumfidus ovenpå efter den også har været dyppet i det gule vand. Når de er tørre hænger de stadigt sammen.

Vent til de er tørre og mal øjne og mund på skumfiduserne med en pensel dyppet i sort gele-farve. Lad det hele derefter tørre yderligere i 1-2 timer.

Placer til sidst hovederne på de bagte cupcake med glasur og Tadaa, du har lavet super nemme LEGO-cupcakes!

 

Slik sushi

DSC_4958

Som lovet er Shitsandgigles ikke helt færdig med at dele DIYs fra El Kiddos fødselsdags-bonanza. Et af temaerne (for der var flere!) var KARATE. El Kiddo moonlighter nemlig som NINJA og derfor skulle der være en et område af festen med karate-tema. IMG_2292

Det var en simpel baggrund efter samme princip som ved den Amerikansk Diner. Jeg satte rødt/sort bomuldslærred op på et billigt lamelhegn med en klipsemaskine. Super nemt! Bogstaverne lavede jeg ved at google Ninja-font. Den kinesisk inspireret  pyntegenstand købte jeg online.

DSC_4942

“Maki-ruller” med slik-kaviar ovenpå

El Kiddo ville gerne have en asiatisk inspireret dessertog efter lidt Pinterest kiggeri kom jeg frem til at slik-sushi lige var sagen. Vi fik ikke taget gode billeder af det slik-sushi som vi serverede til selve festen, så som den evigt servicemindede blogger jeg er, har jeg lavet det endnu engang så I kan se hvordan jeg gjorde – You are welcome :)

Slik-sushi er gangske nemt at lave. Først skal man finde et supermarked som har et stort udvalg af slik. Det viste sig at være vores lokale supermarked. Yayy for udkantsdanmark! Jeg købte forskellige former for store vingummi og slikbånd. GO BANANAS!IMG_2370

Jeg bruger skumfiduser som “ris”. Jeg har set at mange bruge Rice Krispies Treats i stedet for, men jeg er bare ikke videre vild med smagen af dem. Man skal ikke servere noget for gæster som man ikke selv vil spise.

Herefter gik jeg i gang med at halvere vingummierne, hvilket krævede en skarp kniv. Helt klart et voksen-job. Jeg havde købt nogle røde jordbærmåtter som ret godt lignede laks når de blev halveret og skåret til. For at holde min laksenigiri sammen brugte jeg grønne sliksnører. Generelt så er det kun fantasien der sætter grænser.

Til “maki-rullerne” skar jeg skumfidusen halvt igennem og placerede fyld af slikbånd og Pingvin-stænger i dem. Derefter rullede jeg den i bredt slikbånd og fastgjorde med en tandstik. Det ville klart være smartest at fiksere båndet med lidt glasur/spiseligt lim og fjerne tandstikken, så ingen kommer til at spise skarpe genstande.

Bon appetit!

DSC_4960

Mine favoritter: “lakse-nigiri” (jordbærmåtte med skumfidus)

 

Gulerodskage – With a twist

DSC_4310

Påskeferien er gået i gang for de fleste og dermed også tiden for påskerelateret pynt. Yayyy! Titlen for denne post er egentlig misvisende for det er slet ikke en gulerodskage jeg har lavet, men i stedet en chokoladekage. Jeg skulle aldrig have givet El Kiddo medbestemmelse! Det har egentlig ingen betydning for det var pynten jeg ville dele med Jer kære læserer. MEN, når vi nu er inde på kageopskrifter så vil jeg gerne dele lidt insider-viden. De fleste kagemix man kan købe i supermarkederne er  ganske forfærdelige. De er smagsløse og kagen ender altid med at blive tør og kedelig, men jeg har en kage(mix) som altid er en CROW-PLEASER. Jeg er tit blevet spurgt om opskriften på mine chokoladekage og jeg er nu blevet så voksen at jeg godt vil indrømme at den er lavet af en kagemix fra Betty Crocker. – OHHHTHE SHAME!!

betty-crocker-devil-s-food-cake-mix-chokoladekagemix-500-g

Bettys Devils Food kagemix er ikke altid nemt at få fat på i DK, men jeg finder den tit i butikker som har et lille amerikansk inspireret område, såsom Meny og Bilka. Den er ikke helt billig (39 kr ) men så er det til gengæld også nemt, Hvis du har brugt mere en 30 min på denne kage + pynt, så har du gjort noget galt.

DSC_4288

Tilbage til pynten. El Kiddo har fødselsdag kort efter påske, så derfor har vi flere gange holdt fødselsdagsfester med  påsketema og dette har gjort at vi har fået samlet en del påskepynt sammen. Apropos påsketema så købte vi sidste år dette påskehare kostume til hans fødselsdagsfest og det var et stort hit. Den stakkels Hus-latino rendte rundt i det hele dagen. 10855069_10155391197295247_4812980599081649097_o

Tilbage til pynten igen igen. For nogle år siden købte jeg nogle siliconeforme som lignede urtepotter. De er super nemme at lave cupcakes i; bare husk at minder dine gæster om at de ikke er til engangsbrug. Jeg taler af erfaring! Jeg kunne ikke finde den netbutik jeg købte mine i, men jeg fandt disse på Ebay, som ligner. Der medfølger endda en lille skovl!

$_57

Plastik-gulerødderne har vi også brugt flere år i træk. Man kan skille dem ad og putte slik i dem eller bruge den øverste halvdel til at lave denne kage. Det bliver ikke mere påske-kanin-agtigt. Jeg har købt dem i denne engelske netbutik som har rigtig meget andet fint påskepynt. 26_1909_350_12 plastic carrot candy containers

Fremgangsmåden er simpel: Bag dine cupcakes og put en halv plastik gulerod i.

You are welcome!

En (B)ananas DIY

DSC_4234

Shitsandgiggles har, som tidligere nævnt, fået et nyt job, Med et nyt job følger nye kolleger og jeg tænkte derfor at det var passende at medbringe lidt kage når man nu er ny. Som min navnesøster – Marie Antoinette –  ville sige: Qu’ils mangent de la brioche!

Jeg lavede mine crowd-pleaser Lemoncurd cupcakes (opskrift nedenfor) , men manglede en lidt sjov dekoration. Som altid kom Pinterest mig til undsætning og denne (B)ananas Ferrero Rocher blev lavet på under 1 time. Den originale DIY kan findes på denne side.

8da5b2dca82c786a8f22faeb34078495

Prisen afhænger selvfølgelig af materialevalg. Jeg brugte en tom flaske og ikke champagne som i den originale DIY, hvilket gjorde at min kreation kostede under 150 kr. Jeg havde købt lidt for få Ferrero Rocher. En anden gang ville jeg vælge at bruge 40 fremfor de 32 jeg havde købt. Jeg kunne forestille mig af den også kunne laves til andre begivenheder eksempelvis som værdindegave eller hvis man bare gerne vil spise sin chokolade på en classy måde.

IMG_1959

Lemoncurd cupcakes – 12 stk.

Ingredienser: 

  • 115 g smør
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 115 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • saft og  revet skal fra en (Øko) citron
  • 1/2 glas Lemon curd 8findes ofte ved marmeladen i supermarkeder

Forvarm ovnen til 180 grader

Pisk smør og sukker sammen til en lys og luftig masse. Tilsæt æggene en af gangen. Sigt mel og bagepulver i blandingen og vend det i. Rør citronsaft og citronskal i.

Læg en klat dej i hver papirform og lav en fordybning i midten og læg lidt lemon curd i hver fordybning og dæk med en lille klat dej.

Giv dem ca, 17 min i ovnen.

Marengs-pynt

  • 150 g Flormelis
  • 2 æggehvider (past.)

Flormelis og æggehvider piskes med en elektrisk mikser over et vandbad i ca. 5 min. Det er vigtigt at man ikke stopper halvvejs for så brænder det på. Du er nødt til at ofre dine arme for kagerne! Når massen er tyk og skinnende med små toppe kan du stoppe.

Sprøjt marengsmassen på kagerne med en sprøjtepose med en stjerneformet tylle og prøv at holde fingerne fra dem indtil de har hvilet mindst 30 min (helst 3 timer) så de er stivnet.

Bon appétit

Thanksgiving dessert for Dummies

IMG_1498Shitsandgiggles ELSKER dessert! Desserter er totalt yndlings, da man frit kan lege med farve, form og smag uden at folk synes det nødvendigvis er unaturligt. Dog kan det ske for mange, at der bliver gjort vældig meget ud af det æstetiske, mens ideen om den gode smag tilsidesættes. Her tænker jeg især på diverse fondant-kreationer jeg har lagt gane til – og selv lavet – i årenes løb. De er flotte at se på, men ofte er de tørre, smagsløse, eller sågar uspiselige. Reelt set tror jeg at det er de færreste voksne mennesker der kan lide fondant, men måske er det bare mig! Hvis du har en fantastisk fondant-opskrift, så send den endeligt til os. Jeg vil gerne ændre holdning ;)

Jeg retter derfor mit fokus mod de mere simple desserter med intens fokus på smag. Her er en Thanksgiving treat som både smager godt, ser nuttet ud og så er den tilmed super nem at lave. Jeg har set mange versioner af denne dessert på Pinterest, men her er min version.

Fremgangsmåde: Det hele samles med en mørk farvet royal icing.

Til bunden: Reeses peanutbutter cups. Fåes tit i Bilka eller online

Kalkunens krop: Ferrero Rocher, mums

Kalkunens hale: Oreos hvor der er stukket candy corn i. Køb dem online fx her.

Hoved: En Maltesers hvor der er påklistrert en halv candy corn

Denne dessert er et hit for enhver chokoladeelsker. Candy corn har en lidt speciel honning-agtig smag, men de er et must til Thanksgiving; spørg en Amerikaner, I dare you. Hvis du hellere vil lave dem selv, er her en opskrift.20141229_candycornApropos candy corn, så “kom jeg til” at bestille 10kg af dem til sidste års Halloween. Det var nok LIDT i overkanten, for jeg har stadig ret mange tilbage. De nu helt tørre og uspiselige, så jeg har istedet brugt dem til at lave et candy-corn-træ. Genbrug-for-life!DSC_2065 (1)Det var ret simpelt. Jeg brugte en papkegle, en limpistol og fire håndfulde candy corn. Jeg startede i bunden og limede candy corn på keglen. Det tog ca. en time og så var den færdig. Man kunne vælge at spraye det med konserveringspray, så det holder i mange år. DSC_2071 (1)

Skumfidus Svamp Fra Willy Wonkas Univers

DSC_1237

Her kommer dette års sidste Halloweenpost, for vi skal videre i programmet piger og drenge. Det er dog kun passende, at vi afslutter med dette kreative påfund, som i den grad gav børnene chokoladetryner :)

En af inspirationskilderne til dette år var jo Charlie and the chocolate factory. Tidligere har vi været omkring en DIY i Willy Wonka’s sukkerstokke-træ, som vi nu følger op med, hvordan man laver en forvokset skumfidus svamp, Willy Wonka style.

charlie-and-the-chocolate-factory

Hvis du har set filmen (den nye red.), er der et chokoladevandfald i sliklandet som begejstrer, men efter mange google-forsøg måtte vi desværre erkende, at et chokoladevandfald ikke er så lige til at anskaffe sig. Derfor det næstbedste; en chokoladefontæne. Hvis tanken om sådan en frister, skal du være opmærksom på, at nogle modeller godt kan larme rigtig meget. For nogle år siden havde vi købt én meget billigt, og den larmede så voldsomt, at en hel fest ville overdøves hvis den fik lov at køre. Derfor blev denne her i stedet indkøbt, relativt billig og ikke nær så larmende. Du kan dog ikke forvente lydløshed til nogen fornuftig pris.

En chokoladefontæne er intet uden et fartøj for dets flydende lækkerier, og til denne fest faldt valget på skumfiduser, da de som regel er en crowd-pleaser. I Willy Wonkas Chokoladefabrik, er det præmissen, at alt kan plukkes og spises, og derfor kom jeg på, at gæsterne skulle kunne “plukke” skumfiduser for derefter at dyppe dem i chokoladefontænen. Tidligere havde jeg lavet en svamp i flamingo til Alice in Wonderland temaet og tænkte derfor, at det var oplagt at gentage successen, hvori skumfiduserne kunne fastgøres med tandstikker (uden smag tak). Til forskel fra ‘Alice’-svampen, gik jeg efter et mere aflangt svampe-look:

DSC_1961

I stedet for at forsegle den med foam coat eller monster mud, blev Wonka-svampen malet rød med akrylmaling (den skulle være indendøre). Herefter malede jeg den over med en mat lak. Stilken blev forstærket med et lag gipsgaze i overskud fra Willy Wonkas sukkerstokketræ. Svampen blev fastgjort til en mørk træplade og til sidst sprayede jeg lidt fugeskum rundt om samlingerne for at gøre dem ekstra stærke.

DSC_1965

Hus-latinoen blev på festdagen sat til at placere indholdet af fem poser skumfiduser på svampen. Skumfiduser bliver hårde og tørre hvis de er ude af posen i for lang tid, så gør det på selve dagen for dit event. Skumfiduserne dækkede kun halvdelen af overfladen, så beregn mere end du lige tror – Vi skulle nok have haft gang i ti poser til en svamp af vores størrelse. Her blev brugt farvede skumfiduser, men almindeligt hvide kunne sagtens gøre det. Hvis man har ekstra tid (det havde vi ikke) kunne man også farve skumfiduserne selv og spare penge. Her er en DIY jeg fandt, hvis det har interesse.

Desværre nåede vi ikke at få billeder af chokoladefontænen in action. Glade, udklædte, sukkerhøje børn stod nemlig i kø for at komme til, så det bliver ikke det sidste vi kommer til at se af skumfidus-svampen!

Halloween: Jello og UV-lys

I dag eksperimenterer vi med med gelé og UV-lys, da effekten kunne være enormt sjovt for børnene til vores forestående Halloween fest.

UV-lys er et ‘must-have’ til Halloween, fordi det gør det forholdvis nemt skaber en fantastisk, om en skummel, atmosfære. Jeg har købt mine rør her. Geléen på den anden side, med sine farver og blævrede konsistens, er først og fremmest sjovt for børn at spise, men kan også tilføje et ekstra niveau af creeper. Kombiner med skumle øjne (flamingokugler og tusch) og det førnævnte UV, så har man spas for alle pengene!

DSC_9370

For at få geléen til at lyse op, er man nød til at blande den med en væske som lyser i UV. Efter lidt research kom jeg frem til, at bl.a tonic-vand (Schweppes indian Tonic fx.) indeholder stoffet kinin, som lyser i UV-lyset . Mælk og B-vitamin (opløst i vand) har samme effekt. Kinin har en meget bitter smag, potentielt usmageligt for børn, så man må blande det op med noget sødt, for eksempel Kool-aid lemonade. Vores husboende El Kiddorino fik lov at være forsøgskanin, og blandingen gik rent ind.

Derudover kan du bruge færdiglavet gelé-mix, som klassikeren Jello, der nemt kan bestilles online via eBay eller The Stateside Candy Co. Men, men, men, hvis du ikke vil bruge tid på at vente, er her en opskrift med lettere tilgængelige ingredienser. Jeg har adapteret denne opskrift fra min mentor (og spirit animal) Martha Stewart.

Fremgangsmåden er relativ nem (ca. 10 stk, hvis man bruge mellemstørrelse engangsglas):

  1. Bland tonicvand med den ønskede saftkoncentrat indtil du har 1200 ml. Jeg brugte Kool-aid med lemonade- og kirsebærsmag, men de fleste versioner af saftevand ville kunne bruges (bare de ikke er for mørke i farven). En rød eller grøn saftvand er i dette tilfælde bedst, da den også ser Halloween-skummel ud uden UV-lyset.
  2. Opvarm 250 ml af den færdigblandede saft til kogepunktet i en gryde.
  3. Bland ca. 21g gelatinepulver i den kogende saft indtil det er helt opløst.
  4. Bland herefter resten, ca. 950 ml saft (stuetemp), i det opvarmede saft og bland godt. Tag det væk fra kogepladen.
  5. Hæld væsken i gennemsigtige glas og placer i køleskabet – IKKE fryseren da det ødelægger geléens struktur.

Så kommer det sværeste: Ventetiden! Det tager minimum 3-4 timer for geléen at stivne, men det føles som en evighed, og jeg er altid sikker på, at det ALDRIG stivner. Tålmodighed er en dyd jeg ikke besidder….. Øjne kan tilføjes mens geléen, eller bagefter. Resultater ser således ud:

DSC_9366

Og i det famøse UV-lys:

DSC_9377

Den røde saft lyste ikke så godt op, så der skal flere forsøg til, men til gengæld ser de gode ud hvis man ikke har investeret i UV-lys.

Pro-tip: Hvis festen er for voksne, vil jeg klart anbefale at opblande geléen med eksempelvis vodka eller gin. Denne hit-kombination går også under navnet jello-shot i USA; brug eksempelvis tranebærsaft som opvarmes og opblandes gelatinepulveret. Herefter tilsættes de 950 ml sammenblandet tranebærsaft, gin og  tonic vand efter smag. Mums, så har man et tranebær-gin-tonic jello-shot! Jeg tager dog ikke ansvar for de uundgåelige tømmermænd næste dag :)

Vandmelonsgelé – Eller, Lidt om America’s Favourite Dessert!

Ugen der gik bød på misundelsesværdig solskin, og gav inspiration til dagens indlæg = Vandmelonsgelé! Gelé (eller jello, som amerikanerne kalder det) stammer helt tilbage fra det 15. århundrede, hvor serveringen af gelatine var forbeholdt de rige og berømte i Europa. Hvorfor? Jo, processen var idiotisk besværlig og involverede blandt andet kogning af klove fra køer og grise i timevis. MUMS! Senere, i det 19. århundrede, fik Amerika smag for den blævrede dessert og kender vi dem ret, gik der kun små 50 år før en amerikaner tænkte “det her kan vi masseproducerer!”

Du kan læse mere om Jello’s historie i denne artikel, men lad os vende tilbage til noget mere nutidig. Gelé giver alle muligheden for at lave imponerende desserter forholdsvis nemt og billigt – internettet er fyldt med ideer for både den forsigtige kok og den dristige connoisseur. Vi prøver her kræfter med den gængse vandmelon, som også giver mulighed for involvering af børn (i forberedelsen, ikke i geléen FYI)

IMG_0166

Man kan bruge de færdiglavede gelemix eller en opskrift (vi poster en ASAP!). Derudover skal man bruge en vandmelon.. Duhh.

IMG_0457

Vandmelonen udhules og det overskydende kan man snacke, mens man utålmodigt venter på, at geleén stivner. Jeg brugte en isske til at udhule med, da det var nemmest.

IMG_0483

Vandmelonen skal være helt udhulet, men vær forsigtig; det nytter ikke noget at der kommer hul i skroget!

IMG_0484

Herefter hældes den forberedte (og stadig flydende) gelé i og herligheden placeres i køleskabet i nogle timer.

Hvis man bruger en færdiglavet mix, er det klogt at følge instruktionerne, ellers får man en u-samarbejdsvillig gelé, der nægter at stivne. I en sådan situation kan jeg af erfaring fortælle, at køkkenbordet ligner noget fra Dexter!

IMG_0534

Spøg til side: når geléen er helt stivnet, kan melonen skæres ud og serveres uden problem. Afvendt jubelråb, for det er altid et hit. Jeg lavede også en appelsin-gelé…. Just for shits and giggles… ;)

IMG_0547

En Tre-meter-lang Bananasplit

El kiddo, Sociologens dreng, er en sucker for bananasplit og som en ekstra treat til hans fødselsdag, skulle festen prydes af den største bananasplit han kunne forestille sig. Ideer fra lidt kyndig internet research afslørede, at en tre meter lang dele-bananasplit ville være mega sjovt til en børnefødselsdag.

Vi brugte 5L billig trefarvede is, 15 bananer,  1 dåseflødeskum, chokoladesovs og krymmel. Jeg havde nogle plakatrør tilovers;

  1. …som jeg halverede og klistrede sammen med gaffa tape ved enderne (forestil dig en tagrende).
  2. Beklæd dette med stanniol
  3. Forbered bananerne og resten af ingredienserne
  4. Protip: god ide at ‘kugle’ isen dagen før festen og opbevare dem i fryseren så de ikke røre hinanden. Dermed når den lange bananasplit ikke at smelte inden den er klar.
  5. Få børnene til bordet og sammensæt den ambitiøse dessert hurtigt foran dem, mens de sidder klar med skeerne. Hvis isen er kuglet og tilbehøren klar, tager det 2 min for 2 voksne.

3!….2!….1!…. og så kan børnene kaste sig over godterne. De synes det var super sjovt og der er altså noget helt specielt ved at dele dessert med sine venner.

bananasplit

Nem og billig “WAUW” effekt til unger.