Guldgraverfest – Cowboy fængsel

IMG_3089

Her kommer den længe ventede DIY til hvordan vi lavede cowboy fængslet til Guldgraverfesten. Hele konstruktionen tog 5-6 timer fordelt over 2 eftermiddage – jeg har jo også et rigtigt job som skal passes!. Fænglet er lavet af gamle paller, træplader og mit favoritmateriale flamingo. Jeg havde alle materialerne i forvejen, primært i form af genbrug fra andre projekter. Det behøver bestemt ikke at være dyrt at lave sjove props; man skal bare være lettere manisk samler…!

Jeg havde desværre ikke fået taget et  before-picture af konstruktionen, men vi havde stablet 4 paller som var blevet skruet sammen. På siden af pallerne havde vi skruet 2 væg-paneler på som var i overskud fra et skur vi byggede sidste år. Pallerne, med deres tyngde, fungerede som et fundament så konstruktionen kan modstå vind og vejr (man er vel datter af en ingeniør). Alt dette havde vi bygget tidligere i forbindelse med vores Halloween Photobooth.  For at være endnu mere øko-hipsters genbrugte vi en OSB3 plade (læs beregnet til udendørs brug) som vi havde brugt til El Kiddos Diner-fødselsdagsfest. Pladen havde allerede et udskåret hul, som ville være perfekt til fængsels-tremmerne. Yeee-haaa!!

Jeg fastgjorde 5 x 20 mm flamingoplader til konstruktonen. De kan fåes billigt i de fleste byggemarkeder. Jeg brugte trælim og 4-5 skruer pr plade. Det blæste selvfølgelig en del den eftermiddag, så det var lidt svært at bakse med plader, Ugh!

Herefter markerede jeg med en sprittusch hvor jeg tænkte fængslets dør og “brædder” skulle være. Grunden til at jeg ikke bare beklædte konstruktionen med rigtige brædder er både af økonomiske årsager og så HADER jeg at save. Flamingo er bare så meget nemmere at arbejde med! Så er det sagt :-)

Herefter udskar jeg mellemrummene mellem “brædderne” med mit Hot-wire-redskab. Jeg har ikke set nogen steder i DK hvor man kan købe dem, så jeg får dem sendt fra USA. Det er ikke billigt at anskaffe sig sådan en (ca.1000 kr), men den er uundværlig når man skal forme mange ting i flamingo og så sviner det heller ikke som når man skærer almindeligt i flamingo. Man kan også bruge en kniv/fil og sandpapir, hvis man ikke har lyst til at investere i en Hot-Wire, men vær så forberedet på at det kommer til at sne med flamingostumper!

Herefter blev Hus-latinoen sat til at male det hele med en billig grå maling. Da det var tørt begyndte jeg at dække det hele med forskellige rester af brunt maling vi havde liggende. Jeg startede første med en lys brun og tværede mørkere brune ovenpå. Her mener jeg virkeligt TVÆREDE! Det skal ikke være for ensartet og pænt, så prøv dig frem med forskellige nuancer. Jeg brugte en ujævn badesvamp som pensel og jeg fortyndede malingen med vand så det ikke dækkede for ensartet. Det skal jo helst ligne et vejrbidt gammelt fængsel.

IMG_3022

Her er det (u)perfekte resultat. Jeg placerede også nogle gamle malede brædder som dørkarm. IMG_3204

Tremmerne er overskårne (Ugh, hader at save!)  gardinstænger fra IKEA, som blev fastgjort med en limpistol. Da limen var tørret, malede jeg det over med sort maling så det lignede at de var blevet svejset på. Utroligt nok holdte det til at børnene ruskede i tremmerne.  Bagved tremmerne hængte jeg noget stof som vi tidligere har haft brugt til havebiografen.

IMG_3161

Vi færdiggjorde det hele med et tag + udhæng som bestod af endnu en OSB3 plade som var sortmalet og nogle lægter som stolper. El Kiddos Wanted plakat blev hængt på fængslets dør. og så kunne gæsterne få taget billeder i cowboy fængslet.

 

Guldgraverfesten!

I søndags holdte vi endelig Guldgraverfesten og det var en fantastisk dag! Vejret var godt, selskabet var fantastisk og alle nød at grave guld, sprænge dynamit i minen og få taget et billede i fængslet. Her kommer nogle billeder fra dagen.

I morgen kommer en DIY om hvordan man laver et cowboy fængsel! Yee-haa!

IMG_3191

FIRE IN THE HOLE!! Børnene kunne smide dynamitstænger ind i minen hvorefter der kom røg ud.

Alle kunne komme en tur i cowboy-fængsel og få taget et billede bag tremmerne!

Alle kunne komme en tur i cowboy-fængsel og få taget et billede bag tremmerne!

IMG_3194

Ved indianerteltet kunne man lege indianerhøvding. El Kiddo har indianer-gener fra Hus-latinoens side af familien, så han levede sig rigtigt ind i rollen!

IMG_3197

Børnene kunne grave efter guldmønter som rigtige guldgravere. Det var et stort hit for store som små!

IMG_3196

En Wild West Diliegence og kaktus skabte stemning.

IMG_3085

Gæsterne kunne hente forsfriskninger og snacks i Saloonen! Yee-haa!!

IMG_3081

Woody bød på lemonade og æblejuice!

IMG_3079

Der var Cowboy-snacks til de sliksultne!

IMG_2371

Takket være det gode vejr kunne vi nyde vores frokost under æbletræet. Vi fik sandwiches fra Subway og hjemmelavede nachoes. Super nemt!

Guldgraverfest – Sjove plakater

Skærmbillede 2016-06-10 kl. 20.30.15

Vi er i fuld gang med de sidste forberedelser til Guldgraverfesten på søndag, men her kommer lige en lille hurtigt DIY!

I det Vilde Vest var der altid nogen som havde gjort noget kriminelt. Hjemme hos os er El Kiddo altid den hovedmistænkte når der er sket noget uheldigt – Ironisk nok ender det tit med at være min eller Hus-latinoens skyld, men det skal vi ikke ind på her – det var derfor kun passende at vi lavede nogle “Wanted” plakater med El Kiddo på. Jeg spurgte pænt El Kiddo om han gad at se skummel ud på et billede, mens han havde en cowboyhat på, hvilket han ikke overraskende var helt klar på. Ved hjælp af Iphoto lavede jeg derefter billedet om til et sort/hvid billede. Man kan få mange programmer som kan gøre dette, så det er ret nemt.  wantedposter-blank-2400px

Efter en hurtigt google søgning fandt jeg denne template til plakaten, som også var gratis. Jeg er ikke god til billede-redigerings-programmer såsom Photoshop, så jeg placerede bare min template i Word pg placerede El Kiddos billede ovenpå. Det tog i alt 5 min.

Til sidst skal man bare printe og så har man en skummel Wanted plakat.

Følge med på søndag hvor vi viser billeder fra Guldgraver festen og en masse DIY. Det bliver EPIC!