Harry Potter Photobooth

img_4452

Sidste år, dagen før Halloween, delte jeg min DIY Photobooth – Det er jo altid vigtigt at du tager hensyn til dine gæsters selfie-behov! I år er vi tidligere ude med en Harry Potter inspireret Photobooth, da vi håber på at byens beboere vil dele fjollede billeder med os. Man har jo kun det sjov man (bogstaveligt talt) selv laver, så vi har stillet vores Photobooth ud til fortovet.

harry-potter-and-the-prisoner-of-azkaban-movie-poster-style-a

Inspirationen kommer fra Harry Potter filmen: Prisoner of Azkaban. Der er blot en simpel træboks med påmalet tekst og en underlig tavle. Super simpelt.

Nu må vi se hvor mange der deler deres billede :) Uhhh hvor spændende!!!

img_4450

 

Udendørs Halloween – Hekse silhuette

img_4389

Jer som følger Shitsandgiggles på Facebook ved at jeg havde lovet at vise den færdige Diagon Alley her i weekenden. Der mangler dog stadig nogle få deltaljer, så det må vente et par dage. Tro mig; det er værd at vente på :)

Imens vi venter vil jeg gerne dele denne nemme dekoration som nu pynter foran vores garage. Man kunne også opstille ude på græsplanen, eller endda indendørs, hvis man ikke lige har en garagedør som skal dækkes. Jeg lavede den i træ, men skal den bruges indendørs kunne man vælge at lave den i pap eller flamingo.

Den er nem og billig at lave. Jeg brugte en eftermiddag på at skære silhuetten ud og materialerne kostede mig under 120 kr ( 1 stor 9 mm OSB2 plade + rest sort udendørs maling + gammel grøn lyskæde). Jeg kan ikke tage credit for idéen selv; jeg fandt denPinterest. Du kunne jo overveje at følge min Pinterest.. hint hint. :-)

Anywho.. her er min DIY:

img_4377

Jeg er elendig til frihåndstegning så jeg brugte en projektor til at forstørre billedet fra Pinterest op på OSB-pladen. Herefter tegnede jeg silhuetten op. Jeg valgte ikke at medtage træerne fordi jeg var for doven (det er vigtigt at være ærlig)

img_4378

Derefter udskar jeg silhuetten  med en stiksav. Det er vigtigt at have en tynd klinge på, så det er nemmere at udskære detaljerne. Jeg er generelt ikke vild med at save, og jeg var ret usikker på om stiksaven var fleksibel nok til at udskære alle kringel-krogene i designet, men det gik bedre end forventet. I de “kroge” som var for “kringlede” borede jeg et ligge hjælpe-hul med et træbor så jeg kunne dreje stiksaven. Jeg brugte ca. 2 timer på at udskære med drikkepauser osv. Jeg er bestemt ikke håndværker og det gik relativt nemt, så dette er noget de fleste vil kunne gøre. Bare husk at være forsigtigt med saven! Godt nok er mange vilde med Halloween-GORE, men en afskåret finger er ikke charmerende.

img_4379

Jeg afstiverede silhuetten med lægter da det jo kan blæser ret meget udenfor. Lægterne bliver også brugt til at holde silhuetten oprejst ved at køre garagedøren ned ovenpå dem. Smart hvis jeg selv skal sige det.

img_4383

Sluttelig malede jeg silhuetten med en rest af sort træbeskyttelse og klipsede den grønne lyskæde bagpå. Husk at købe en lyskæde som kan tåle at være udendørs. Jeg købte min i Jem og Fix sidste år omkring juletid. Da butikkerne lider af PDC (Premature Christmas Decorating) kan de allerede nu købes online på deres hjemmeside. Tsks tsk!

img_4385

Det gode ved denne silhuette er at den også ser flot ud når det ikke er mørkt. I LOVE IT!

Følg med her på bloggen i de næste par dage. Vi har så meget Halloween-gejl vi gerne vil dele med jer!

Halloween cupcakes

img_4313

Let them eat cake!

Vi har i dag hygget med at lave nogle Halloween cupcakes. Vi har også gang i størrer projekter til Halloweenfesten, men mere om det om et par dage. Det her er en  simpel DIY som er perfekt til en regnfuld oktober søndag. img_4277

Jeg fandt disse dekorations kit i Panduro Hobby forleden. De var lidt pricy, men jeg var vild med de blodige knogler og gravstenene, så jeg endte med at købe dem. Vi skulle alligevel teste nogle spindelvævskager vi skulle bruge til Halloween festen.

Jeg bagte derfor nogle cupcakes. Jeg sprang over hvor gæret var lavest og brugte en kagemix fra Duncan Hines, men ellers er denne opskrift formidabel. Erstat “Shortening” i opskriften med Palmin; det virker perfekt! You are welcome :)

img_4318

Vi lavede tre forskellige slags cupcakes. Muums!

Vi startede med spindelvævscupcakes som er super nemme at lave. Jeg dekorerede dem med Chokolade ganache lavet af mørk chokolade og hvid chokolade. En nem opskrift på det kan findes her.

Jeg har lavet en lille video hvor du kan se hvordan mønstret laves, Tricket er at lave mønstret med en træpind før det hele bliver koldt og størkner. Ganachen tager ca. 30 min om at størkne så der er lidt tid at arbejde i. Jeg placerede den mørke chokolade-ganache på mine cupcakes og lavede derefter cirkler ovenpå med hvid chokolade-ganache. Udover at det ser flot ud, så smager det også fantastisk.

img_4289

Jeg lavede også nogle cupcakes med hvid chokolade-ganache og skumle blodstænkt. Jeg havde fundet en “blod-opskrift” lavet af majsstivelse, chokoladesovs og rød+grøn frugtfarve. Jeg synes ikke at “blodet” blev helt overbevisende, så hvis du har en bedre opskrift så del den endeligt i kommentarfeltet. Før jeg bliver mistænkt for at have seriemorder-tendenser vil jeg gerne lige understrege at jeg i forbindelse med mit arbejde som jordemoder ser mange rigtige blodstænkt, så derfor ved jeg lidt om hvordan de ser ud i virkeligheden :)

Til cupcaken laver man blodstænkene ved at køre fingrene hen over en tandbørste som har været dyppet i “blodet”. Det sviner super meget, så tag er forklæde på.

img_4305El Kiddo var sød til at hjælpe med mine gravstens-cupcakes. Jeg lavede græsset for ham som bestod af grønt buttercream og en special-tip på sprøjteposen.  Herefter dekorerede han dem med gravsten, knogler og jord lavet af blendede Oreos (uden det hvid fyld).

Jeg håber også at I har haft en hyggelig søndag?

img_4317

 

Halloween 2016 – Olivanders

dsc_6029

Det går hastigt fremad med vores Harry Potter Halloween prep!

I denne weekend har vi fokuseret på at lave en Olivanders, så børnene har et sted de kan hente deres tryllestave til festen. Så kan magien begynde.

I Olivanders butik er der æsker med tryllestave ud over det hele og det var dette look vi gik efter. Jeg undersøgte hvad det ville koste at købe hundredvis af æske og ikke overraskende var det langt over vores budget. Jeg kom derfor på idéen kun at lave “enden” af æskerne og få det til at se ud som om resten af æsken var inde i reolen. Lidt svært at beskrive på skrift, men kig med på billederne, så giver det nok mening… måske :)

Konstruktion af Olivanders

Materialer

  • 4-5 Flamingoplader i forskellige tykkelser (20 mm, 30 mm)
  • Karton i forskellige farver
  • limpistol (altid vigtigt)
  • lim til limpistolen (jeg brugte 40, så køb de billige i byggemarkederne)
  • Stor spånplade ( vi brugte en 10 mm 240 cm x120 cm)
  • lægter (vi bruge 8 stk, længde: 240 cm)
  • skruer
  • maling (brun + sort tavlemaling)
  • Evt til Olivanders bord: Kallax reol fra Ikea.

Tidsforbrug: 1 weekend (dog har vi også brugt tid på Netflix og ryddet op i garagen)

img_4227

Først har du brug for et sted at lave din Olivanders butik. Vi har en lille træhytte i haven som er perfekt til formålet. Til sidste Halloween brugte vi Hytten til Jack Skellingtons kaffebar. Åhh, gode tider!

img_4230

Jeg lavede herefter en “falsk” reol til de falske æsker. Det var en simpel konstruktion af en spånplade med sider er lægter.

img_4233

Reolen blev herefter placeret i hytten og lægter blev skruet på forsiden, så det ligner hylder, som bare ikke er særligt dybe. Husk at fastgøre reolen til væggen, så den ikke kan falde fremover.

img_4235

Jeg malede reolen bagside med sort tavlemaling, til det er nemmere at skabe illusionen om at reolen er dybere end den er. img_4236

Siderne blev malet med brun akrylmaling som var blevet fortyndet med vand. Pointen er at det ikke skal dække særligt godt så reolen ser slidt ud. Imens malingen tørrede gik jeg i gang med at lave Olivanders bord.

img_4234

Kallax reolen er meget slidt og ridset, så den kunne jeg med god samvittighed skrue skruer i. Jeg skar en 10 mm spånplade til så den passede til reolen og skruede den fast. Herefter malede jeg spånpladen med sort tavlemaling; I love that stuff :)

img_4239

Jeg lod malingen tørre natten over og påsatte derefter en Olivander stencil på som jeg havde fået fremstillet til formålet. En butik på Ebay.co.uk kan lave dem for ca 150 kr. Jeg fik endda min stencil x2, så jeg har en ekstra.

Videre til æskerne….

img_4209

I sidste weekend hjalp en sød og hjælpsom veninde med at skære flamingoen ud i 7×10 cm stykker. Vi bruger en såkaldt Hot-wire som nemt skærer flamingoen ved hjælp af varme, men en almindelig sav kan også bruges; det sviner bare noget mere.

Jeg har de sidste par aftener siddet og set Netflix mens jeg fastgjorde pappet til flamingoen. Det tager ca. 1 minut per æske, og jeg lavede ca. 400. Jeg kom til at lave for mange, da jeg var i tvivl om hvor mange jeg kunne få placeret i den falske reol.

Da jeg er evigt servicemindet har jeg lavet en lille video, så I kan se hvordan man folder æskerne. Forvent at brænde dig på limpistolen x mange!

Æskerne behøver ikke at være perfekt lige, da det uperfekte look netop hjælper med at få dem til at ligne rigtige stablede æsker.

img_4242

Jeg limede herefter æskerne på på reolen og satte et  “Olivanders klistermærke” på dem for at fuldende looket. Klistermærkerne fik jeg lavet det samme sted som jeg fik lavet Jack Skellingtons klistermærker sidste Halloween. Designet fandt jeg ved en lille hurtig google-søgning

img_4215

Da jeg havde sørget for at flamingoen var i forskellige tykkelser kom det til at se ud som om æskerne havde været taget ud og ikke helt kommet på plads igen. Lige det look jeg ønskede. img_4246

Da jeg ikke havde brugt lang nok tid på at beregne størrelsen på reolen ifht størrelsen på æskerne var der nogle ret store mellemrum i siderne, som der ikke kunne presses en ekstra æske ind i. For at dække over dette opsatte jeg noget kunstigt spindelvæv så illusionen om en reol med dybde ikke blev ødelagt.

Jeg er egentlig ret glad for resultatet, og det er min mini-Harry-Potter vist også… :)dsc_6019

Jeg mangler stadig at lave Harry Potter inspireret tryllestave til de besøgende børn, så det kommer der en blogpost om på et senere tidspunkt. I mellemtiden kan du følge med på vores pinterest hvor der er en masse Harry Potter temafest-idéer.

Uhhh, hvor vi glæder os til Halloween!

Halloween 2016 – Inspirationstur

DSC_3132

Der har ikke været meget aktivitet her på Shitsandgiggles i den seneste tid,  hvilket blandt andet er grundet en lille inspirationstur vi har været på til Warner Bros. Studio Tour i London – The Making of Harry Potter.img_carousel_main_1000_360

El Kiddo er vild med Harry Potter og det samme kan siges om hans forældre (SURPRISE!). Det har defor længe været planen af Halloween 2016 skulle have Harry Potter tema! YAAAAY!!!!!! Vi kan næsten ikke vente!

Nogen ville måske argumentere for at det er tidligt at begynde at tænke på Halloween når det kun er januar, men dem gider vi ikke at høre på! Shitsandgiggles motto er jo GO-BIG-OR-GO-HOME, så vi skal igennem mange DIYs før vi er klar til oktober. Til inspiration har vi samlet et Pinterest album med en masse skønne ideér til hvordan man skaber den helt rigtige Hogwarts-stemning til en Harry Potter tema-fest.

Her er en list over nogen af de props/festområder vi (meget ambitiøst) har planer om at lave:

  • Hogwarts Express
  • Diagon Alley
  • Leaky Cauldron
  • Great Hall
  • Potions-class

Nedenfor kan ses nogen af de inspirationsbilleder vi tager udgangspunkt i:

DSC_3065

Man kan ikke komme til Hogwarts uden at køre med Hogwarts Express. Planen er at lave et stationært prop-tog ved indgangen til festen

DSC_3127

Diagon Alley er stedet hvor man henter sine magiske remedier I år er første gang jeg har planer om at prøve at bygge en kunstig facade med butiksvinduer. Planen er at der skal være en Ollivanders hvor gæsterne kan hente en tryllestav.

DSC_3092

Man skal igennem pub’en “The Leaky Cauldron” for at komme ind til Diagon Alley. Vi har planer om at servere Butterbeer for vores gæster. Hus-latinoen kan varmt anbefale det.

DSC_3032

I “The Great Hall” på Hogwarts vil gæsterne få tildelt et kollegie efter at have haft sorteringhatten på hovedet. Det bliver spændende at se hvem der kommer i Gryffindor og hvem der kommer i Slytherin.

DSC_3049

Sidst men ikke mindst så skal gæsterne have mulighed for at lave potions i Professor Snapes klasse.

Severus Snape er min absolut favorit-karakter i bøgerne og det var derfor et stolt øjeblik for mit forælderskab da El Kiddo valgte hans tryllestav fremfor Harry Potters.DSC_3180

Alan Rickman som portrætterer Snape så brilliant i filmene er desværre død for nyligt. Her er en lille video som i kronologisk orden fortæller Snape’s historie.

Følg med i løbet af de næste mange måneder, hvor der vil være spredte posts om vores forberedelser til Halloween, men også en masse andre DIY.  Eksempelvis er det snart Fastelavn og Shitsandgiggles har spændende planer. Et lille hint til tema er: Supercalifragilisticexpialidocious!

Skumfidus Svamp Fra Willy Wonkas Univers

DSC_1237

Her kommer dette års sidste Halloweenpost, for vi skal videre i programmet piger og drenge. Det er dog kun passende, at vi afslutter med dette kreative påfund, som i den grad gav børnene chokoladetryner :)

En af inspirationskilderne til dette år var jo Charlie and the chocolate factory. Tidligere har vi været omkring en DIY i Willy Wonka’s sukkerstokke-træ, som vi nu følger op med, hvordan man laver en forvokset skumfidus svamp, Willy Wonka style.

charlie-and-the-chocolate-factory

Hvis du har set filmen (den nye red.), er der et chokoladevandfald i sliklandet som begejstrer, men efter mange google-forsøg måtte vi desværre erkende, at et chokoladevandfald ikke er så lige til at anskaffe sig. Derfor det næstbedste; en chokoladefontæne. Hvis tanken om sådan en frister, skal du være opmærksom på, at nogle modeller godt kan larme rigtig meget. For nogle år siden havde vi købt én meget billigt, og den larmede så voldsomt, at en hel fest ville overdøves hvis den fik lov at køre. Derfor blev denne her i stedet indkøbt, relativt billig og ikke nær så larmende. Du kan dog ikke forvente lydløshed til nogen fornuftig pris.

En chokoladefontæne er intet uden et fartøj for dets flydende lækkerier, og til denne fest faldt valget på skumfiduser, da de som regel er en crowd-pleaser. I Willy Wonkas Chokoladefabrik, er det præmissen, at alt kan plukkes og spises, og derfor kom jeg på, at gæsterne skulle kunne “plukke” skumfiduser for derefter at dyppe dem i chokoladefontænen. Tidligere havde jeg lavet en svamp i flamingo til Alice in Wonderland temaet og tænkte derfor, at det var oplagt at gentage successen, hvori skumfiduserne kunne fastgøres med tandstikker (uden smag tak). Til forskel fra ‘Alice’-svampen, gik jeg efter et mere aflangt svampe-look:

DSC_1961

I stedet for at forsegle den med foam coat eller monster mud, blev Wonka-svampen malet rød med akrylmaling (den skulle være indendøre). Herefter malede jeg den over med en mat lak. Stilken blev forstærket med et lag gipsgaze i overskud fra Willy Wonkas sukkerstokketræ. Svampen blev fastgjort til en mørk træplade og til sidst sprayede jeg lidt fugeskum rundt om samlingerne for at gøre dem ekstra stærke.

DSC_1965

Hus-latinoen blev på festdagen sat til at placere indholdet af fem poser skumfiduser på svampen. Skumfiduser bliver hårde og tørre hvis de er ude af posen i for lang tid, så gør det på selve dagen for dit event. Skumfiduserne dækkede kun halvdelen af overfladen, så beregn mere end du lige tror – Vi skulle nok have haft gang i ti poser til en svamp af vores størrelse. Her blev brugt farvede skumfiduser, men almindeligt hvide kunne sagtens gøre det. Hvis man har ekstra tid (det havde vi ikke) kunne man også farve skumfiduserne selv og spare penge. Her er en DIY jeg fandt, hvis det har interesse.

Desværre nåede vi ikke at få billeder af chokoladefontænen in action. Glade, udklædte, sukkerhøje børn stod nemlig i kø for at komme til, så det bliver ikke det sidste vi kommer til at se af skumfidus-svampen!

Hekse Eliksir: Krukker og flasker til pynt

IMG_1319

Pris: Gratis, eller meget billigt :D Tidsforbrug: 2-3 timer + tørretid Sværhedsgrad: nemt

Enhver heks med respekt for sig selv har et lager af skumle eliksirer som hun bruger til sine magiske brygge. Her kommer en DIY i, hvordan man laver stemningsfulde krukker og flasker med ting, man alligevel ville have haft smidt ud.

Materialer:

  • Glas og dåser: Vi havde samlet lidt forskelligt sammen – alt fra pastasaucer, Hot sauce og poolklor (tomme, selvfølgelig).
  • Sort mat spraymaling
  • Akrylfarve: Man skal bruge meget lidt i forskellige jordtoner. Vi har et sæt med små tuber fra Søstrene Grene.
  • Decoupagelak, mat: Vi brugte denne
  • Udprintede etiketter: Vi brugte disse, men prøv at google “potions labels”. Der er mange at vælge imellem (gratis til egen brug).
  • Diverse: mos, limpistol, lille plastikskelet, snor

DSC_0948

Start med at spraymale dåserne. Gør det helst udenfor i vindstille vejr, og ellers sørg for god afdækning og udluftning.  På den ene havde vi limet et lille skelet på, for at give en ekstra effekt.

IMG_1314

Da de var helt tørre, blev de malet med decoupagelak og etiketten blev påsat. Herefter overmalede jeg dem igen med decoupagelakken og lod dem tørre.

Dry-brush med forskellige jordtoner af akrylmaling. Det lille plastikskelet fik lyse farver så det blev mere fremtrædende. På lågene limede jeg noget tørret mos, som var hentet i skoven. Der er ingen begrænsninger for, hvad man kan påklistre, så brug hvad du har i huset, haven eller kirkegården (ved nærmere eftertanke, så måske ikke fra kirkegården hærværk-Helle).

Til sidst skal det nævnes, at vores Halloweenfest også havde et rum med UV-lys. Her havde vi stillet glasbeholdere fyldt med vand, hvor der var opløst lidt UV-maling. Vi påklistrede nogle skumle etiketter, som man kan finde i legetøjsbutikkerne op til Halloween. Resultatet blev ganske udemærket:

DSC_1748

Halloween Heks + En hjemmelavet kunstig pejs

DSC_1127

Halloween er ikke fuldendt uden hekse og her på Shitsandgiggles kan vi ikke holde Halloween uden Heksen Helga. Hun er skummel, hun er mekanisk og hun kan skræmme selv voksne mennesker med hendes pludselige bevægelser. Vi købte Helga sidste år og selvom hun bestemt ikke var billig, så var hun en god investering for os. Hvis du overvejer at gøre det samme, så husk en transformator, da hun er kører på 110 volt.

IMG_1352

Pris: 300 kr Tidsforbrug: 3-4 timer + tørretid Sværhedgrad: Nemt

I år dekorerede vi et kælderrum til Helga med kunstig pejs, heksegryde og eliksirer; Alt en heks skal bruge for lave magiske drikke! Helga serverede røgfyldte tøris-drikke til Halloweenfesten og de var et kæmpe hit.

Vi lavede selv Helgas pejs med realistisk-udseende gløder, og det var en del nemmere end forventet. Denne DIY kunne også bruges til julepynt, for hvem kunne ikke tænke sig en pejs, hvor man kan hænge julesokker! Kun fantasien sætter grænser :)

Materialer:

Til pejsen

  • 4 flamingoplader: Vi brugte 50 mm plader som vi købte her.
  • Limpistol
  • Skæreredskaber: Vi brugte en Hot-wire til at skære med, men man kan også bruge en sav/hobbykniv.
  • Varmepistol
  • Akrylmaling: mørk brun, lys brun, hvid
  • Evt: En sort heksegryde. De kan findes online.

Til gløderne

  • Træplade: I samme størrelse som bunden af pejsen. Vi brugte en mørkebrun hylde.
  • Fugeskum: Eksempelvis denne her.
  • Rød lyskæde: Vi købte denne her. Husk at købe LED, så der ikke går ild i din kreation (farlig, farlig).
  • Sort akrylmaling: Evt sort spraymaling.
  • Gaffatape.

DSC_0941

Først blev størrelsen af pejsen bestemt. Vi lavede den så stor, at den også kunne dække en hvid radiator som står i kælderrummet. For nemhedens skyld, blev denne pejs lige så høj og bred som flamingopladerne var som købt, hvilket vil sige 120 cm. Vi limede derefter de udskårne sider samme med en limpistol. Man kan også bruge trælim, men det tager bare længere tid at tørre. Nogle flamingostykker blev fastgjort indvendigt for at gøre konstruktionen lidt stærkere. Brug nogle træspyd (dem man bruger til at grille) til at holde det hele sammen mens det tørrer. De kan tages ud bagefter.IMG_1306
Vi udskar herefter murstenene. Til vores hotwire findes der et afrundet redskab, som man nemt kan skære “render” i flamingoen med. Hvis du ikke lige har investeret i sådan én, så har jeg set på pinterest, at man kan bruge en varmepistol. Der findes en vejledning her. Det behøver på ingen måde være perfekt, for det look vi går efter er ødelagt/nedslidt. Til sidste blev pejsens åbning udskåret.

IMG_1308

Handywoman!

Når murstenenes omrids er udskåret går man i gang med varmepistolen. Den kvikke læser vil bemærke at billedet viser murstenssøjlerne fra posten om vores Hallowen photobooth. Vi lavede mustens-søjlerne og pejs på samme tid, da det er samme fantastiske teknik. IMG_1310

Man holder varmepistolen hen til flamingoen som begynder at smelte og vupti! Nu ligner det mursten. Prøv dig frem, for det er forskelligt hvor længe man skal holde varmepistolen ved flamingoen for at få det perfekte look. Lav nogle områder, som er mere “nedslidte” end andre. Så ser det mest realistisk ud. Det kan godt ose og lugte når man bruger varmepistolen, så stå i et ventileret område eller udenfor, hvis der ikke er for meget vind.

DSC_0946

Hus-lationen blev sat til at male pejsen. VI havde købt VERDENS DÅRLIGSTE AKRYLMALING som var billig, men også umulig at arbejde med, så denne del af processen tog længere tid end normalt. Pejsen fik derefter lov til at tørre natten over, men efterfølgende var det umulige maling stadig ikke tørt. Ikke fedt, når man har travlt op til Halloween, men vi ventede endnu et døgn, og så var den endelig tør. Vi afsluttede med vores dry-brush-teknik hvor vi brugte
lysebrunt og hvidt akrylmaling for at give pejsen et realistisk stenlook.IMG_1320

Imens Hus-lationen kæmpede med malingen, gik jeg i gang med gløderne. Jeg har ikke selv fundet på teknikken, men konsulteret Pinterest. Det kan ses på vores Pinterest opslagstavle.

IMG_1322

Den røde lyskæde blev tapet fast til træpladen med noget sort gaffatape (Gaffa for the win!).

IMG_1324

Herefter sprayede jeg fugeskum på lyskæden. Det skal dække det meste af lyskæde, men der skal stadig kunne trænge lys igennem. Prøv dig frem og vær opmærksom på, at fugeskum udvider sig en del.

DSC_1901

Da skummet var helt stivnet blev det malet med en mat sort akrylmaling. Jeg ville have haft brugt sort spraymaling, men den jeg havde viste sig at være en hvid maling med sort hætte på, FAIL! Kreationen skal igen ikke være helt dækket, for så kan man ikke se det røde lys igennem. Det kan ikke siges for meget, men PRØV DIG FREM. Resultatet var meget realistisk og flere af gæsterne troede at det var rigtige gløder.

Følg med i morgen, hvor vi viser hvordan man laver skummel hekse- eliksir :)

Halloweenfest 2015

Shitsandgiggles havde en FANTASTISK  halloweenfest, som bød på absolut vildskab og begejstring fra store som små deltagere, strømnedbrud og et besøg fra den lokale nyhedsstation! Man ved bare, at Peter Pan komplekset har taget overhånd, når ens privatfest er så omstændig, at det får folk til at kontakte medierne. Det var dog en unik oplevelse at kunne dele vores temafest LIVE med omverdenen. Her kan du se eller gense indslaget:

Da vi var kommet os over nervøsiteten over det live interview  – for man kan nå at sige mange upassende ting på to minutter – festede vi videre med gæsterne og andre nysgerrige, som dukkede op for at se hvad Shitsandgiggles-familien nu havde fundet på. Det var en forrygende aften, som var alt det hårde arbejde værd. Her er nogle stemningsbilleder fra festen:

This slideshow requires JavaScript.

Det føromtalte strømnedbrud (gange to) var et fremtidig pro-tip til os, såvel som dig; Du er måske parat til at gå all-in på lys og teknik, men dine el-installationer er måske ikke lige så entusiastiske! Resultatet er et delvist mørklagt hus på to højest ubelejlige tidspunkter.

At have kablerne i orden på en aften som Halloween, hvor meget foregår med sprit-moderne teknik i efteråret bulder-mørke, er ret vigtigt, og vi måtte sande at en kaffemaskine, et tv, en mikrobølgeovn, popkornmaskine og lyskæder ikke leger vildt godt sammen med de mini-sikringer vi havde gang i. Efter første redning, gennem kyndig viden fra venne-supporter Lene, fik vi hjælp af en elektriker, som var blandt gæsterne. Hurraa!

Selvom Halloween officielt er forbi, fortvivl ej; der er en masse DIY som venter i kulisserne!

Halloween drinks – Tøris på den sikre måde!

IMG_1361

Vil du gerne at din fest huskes som unik, er denne DIY lige noget for dig. Shitsandgiggles elsker at overraske gæster med exceptionelle special-effects, da det skaber en WAUW-HVAD-SKETE-DER-LIGE-DER-stemning, som er svær ikke at elske.

Vi ville derfor gerne lege med tøris, da det skaber en cool røg effekt; perfekt til Halloween. Det er sikkert at drikke væske som har været i kontakt med tørisen, men grundet temperaturen er det lidt farligt at servere for børn, da det giver forfrysninger ved direkte kontakt med hud (eller mund – irk!). Børn er ivrige og glemmer at passe på, så bedst at gøre det for dem. Efter en del research fandt vi et firma der laver sikkerhedsbeholdere, som kunne bruges, men med en stk-pris på 30 kr ville det blive lidt for dyrt til en stor fest som vores. Derfor skulle der tænkes kreativt og vi kom frem til følgende nemme DIY som koster  1/10 af prisen – You’re welcome!

Vær opmærksom på, at vi ikke er professionelle tøris-håndterings-personer (hvis det findes?), så denne instruktion gennemføres på eget ansvar!

Materialer:

  • Sorte påskeæg: Købt her.
  • Sorte kabelstrips: Findes i byggemarkeder, eksempelvis her.
  • En loddekolbe: Kan købes for så billigt som 80 kr i byggemarkeder.

DSC_1779

Ved hjælp af loddekolben laves 10-15 små huller i ægget. I top + bund laves et lidt større og aflangt hul, så kabelstrippen kan komme igennem. Vask derefter æggene og kabelstrips i sæbevand, men hvis man er meget bekymret for ftalater, så er dette nok ikke en DIY for dig.

DSC_1781 (1)

Herefter fyldes ægget med 16mm tøris-piller (husk handsker!) som jeg havde købt her. Det er desværre lidt dyrt – 400 kr for 10 kg – men det var også rigeligt til en fest med 50-100 gæster. Vi modtog tørisen med posten om fredagen og fordampningen var heldigvis ikke så stor, så der var rigeligt tilbage til lørdag, hvor festen blev afholdt.

DSC_1785

Til sidste blev beholderen lukket med en kabelstrip. Børnene kunne ikke åbne den og man kunne holde på ægget uden at komme til skade (dog chance for kolde fingrer, Brrrr!). Til selve festen blev drinksene serveret i et heksen Helga -område, hvor børnene fik at vide, at det var ravneæg der kom i saftevandet – de var VILDE med det! Afslutningsvis har vi lavet en lille video for at vise røg-effekten: