Halloween 2016 – Olivanders

dsc_6029

Det går hastigt fremad med vores Harry Potter Halloween prep!

I denne weekend har vi fokuseret på at lave en Olivanders, så børnene har et sted de kan hente deres tryllestave til festen. Så kan magien begynde.

I Olivanders butik er der æsker med tryllestave ud over det hele og det var dette look vi gik efter. Jeg undersøgte hvad det ville koste at købe hundredvis af æske og ikke overraskende var det langt over vores budget. Jeg kom derfor på idéen kun at lave “enden” af æskerne og få det til at se ud som om resten af æsken var inde i reolen. Lidt svært at beskrive på skrift, men kig med på billederne, så giver det nok mening… måske :)

Konstruktion af Olivanders

Materialer

  • 4-5 Flamingoplader i forskellige tykkelser (20 mm, 30 mm)
  • Karton i forskellige farver
  • limpistol (altid vigtigt)
  • lim til limpistolen (jeg brugte 40, så køb de billige i byggemarkederne)
  • Stor spånplade ( vi brugte en 10 mm 240 cm x120 cm)
  • lægter (vi bruge 8 stk, længde: 240 cm)
  • skruer
  • maling (brun + sort tavlemaling)
  • Evt til Olivanders bord: Kallax reol fra Ikea.

Tidsforbrug: 1 weekend (dog har vi også brugt tid på Netflix og ryddet op i garagen)

img_4227

Først har du brug for et sted at lave din Olivanders butik. Vi har en lille træhytte i haven som er perfekt til formålet. Til sidste Halloween brugte vi Hytten til Jack Skellingtons kaffebar. Åhh, gode tider!

img_4230

Jeg lavede herefter en “falsk” reol til de falske æsker. Det var en simpel konstruktion af en spånplade med sider er lægter.

img_4233

Reolen blev herefter placeret i hytten og lægter blev skruet på forsiden, så det ligner hylder, som bare ikke er særligt dybe. Husk at fastgøre reolen til væggen, så den ikke kan falde fremover.

img_4235

Jeg malede reolen bagside med sort tavlemaling, til det er nemmere at skabe illusionen om at reolen er dybere end den er. img_4236

Siderne blev malet med brun akrylmaling som var blevet fortyndet med vand. Pointen er at det ikke skal dække særligt godt så reolen ser slidt ud. Imens malingen tørrede gik jeg i gang med at lave Olivanders bord.

img_4234

Kallax reolen er meget slidt og ridset, så den kunne jeg med god samvittighed skrue skruer i. Jeg skar en 10 mm spånplade til så den passede til reolen og skruede den fast. Herefter malede jeg spånpladen med sort tavlemaling; I love that stuff :)

img_4239

Jeg lod malingen tørre natten over og påsatte derefter en Olivander stencil på som jeg havde fået fremstillet til formålet. En butik på Ebay.co.uk kan lave dem for ca 150 kr. Jeg fik endda min stencil x2, så jeg har en ekstra.

Videre til æskerne….

img_4209

I sidste weekend hjalp en sød og hjælpsom veninde med at skære flamingoen ud i 7×10 cm stykker. Vi bruger en såkaldt Hot-wire som nemt skærer flamingoen ved hjælp af varme, men en almindelig sav kan også bruges; det sviner bare noget mere.

Jeg har de sidste par aftener siddet og set Netflix mens jeg fastgjorde pappet til flamingoen. Det tager ca. 1 minut per æske, og jeg lavede ca. 400. Jeg kom til at lave for mange, da jeg var i tvivl om hvor mange jeg kunne få placeret i den falske reol.

Da jeg er evigt servicemindet har jeg lavet en lille video, så I kan se hvordan man folder æskerne. Forvent at brænde dig på limpistolen x mange!

Æskerne behøver ikke at være perfekt lige, da det uperfekte look netop hjælper med at få dem til at ligne rigtige stablede æsker.

img_4242

Jeg limede herefter æskerne på på reolen og satte et  “Olivanders klistermærke” på dem for at fuldende looket. Klistermærkerne fik jeg lavet det samme sted som jeg fik lavet Jack Skellingtons klistermærker sidste Halloween. Designet fandt jeg ved en lille hurtig google-søgning

img_4215

Da jeg havde sørget for at flamingoen var i forskellige tykkelser kom det til at se ud som om æskerne havde været taget ud og ikke helt kommet på plads igen. Lige det look jeg ønskede. img_4246

Da jeg ikke havde brugt lang nok tid på at beregne størrelsen på reolen ifht størrelsen på æskerne var der nogle ret store mellemrum i siderne, som der ikke kunne presses en ekstra æske ind i. For at dække over dette opsatte jeg noget kunstigt spindelvæv så illusionen om en reol med dybde ikke blev ødelagt.

Jeg er egentlig ret glad for resultatet, og det er min mini-Harry-Potter vist også… :)dsc_6019

Jeg mangler stadig at lave Harry Potter inspireret tryllestave til de besøgende børn, så det kommer der en blogpost om på et senere tidspunkt. I mellemtiden kan du følge med på vores pinterest hvor der er en masse Harry Potter temafest-idéer.

Uhhh, hvor vi glæder os til Halloween!

4 thoughts on “Halloween 2016 – Olivanders

    • Rainicorn says:

      Jeg har købt den på Ebay. Du kan søge på “sorting hat” og “universal studios” så kan du finde den :) Jeg håber at det lykkedes for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *