I dag har vi pyntet havepavillionen med en masse kunstige Marigolds. Marigolds bruges traditionelt i latinamerika som pynt når man fejrer de dødes dag – Dia de los Muertos.
Da Shitsandgiggles hjemmet består af 3 latinoer: Huslatino, Huslatino light og El Kiddo har vi altid elementer fra Dia de los muertos med til Halloween, eksempel i 2015, hvor vi havde lavet en Ofrenda (et form for alter)

Vores Ofrenda fra Halloween 2016
I år har vi hentet inspiration filmen Coco som netop omhandler Dia de los muertos. Den ramte lige ind i Shitsandgiggles latino-hjerter, så Huslatino light og El Kiddo skal synge sange fra Coco til årets Halloween Kobberbryllup. Havens pavillon skal derfor bruges som scene til de to talenter- Ay, qué rico!

“Beetlejuice-portal”
Vi har også sat lys til en anden Halloween kreation i haven, nemlig vores “Beetlejuice-portal”. Vi byggede den sidste år, og har ladet den stå, da vi jo fejrer Halloween året rundt… eller måske orkede vi bare ikke at flytte den :)
Vi placerede et billigt LED-bånd i toppen ad portalen og voila! Det se ganske skummelt ud sammen med vores skelet-silhuetter.
I morgen pynter vi vores garageport, så følg med på bloggen og se hvad vi har fundet på :)