Halloween 2018 – DIY Kæmpe Græskar

 

Det følgende er måske lidt et såkaldt FIRST-WORLD-PROBLEM, men Shitsandgiggles hader at bruge tid på at dekorere græskar, som rådner i løbet af 3 dage, Jeg har nogle kunstige græskar fra USA, men da disse er ret bekosteligt at få sendt til DK (GRRR,  told) så har jeg fundet en anden løsning. Det eneste du skal bruge er en yogabold, snor, gipsgaze og hobbymaling.

Den hyppige læser på Shitsandgiggles har nok har opdaget, at jeg er vild  med  silhuetter i år. Jeg havde derfor laner om at lave et stort græskar med en Haunted House silhuet til vores halloween Kobberbryllup.

Fremgangsmåden er relativ simpel.

Først købte jeg en yogabold. Jeg fandt en i Harald Nyborg på 55 cm som passede perfekt til formålet. Den blev pustet næsten helt op og derefter begyndte jeg at omvikle den med en snor. Dette tog lidt tid indtil jeg fik den rigtige facon.

Herefter dækkes bolden med gipsgaze. Jeg brugte ca. 10-15 pakker pr. græskar, så det kan betale sig at købe dem i storkøb. Jeg plejer at købe mit gipsgaze i CCHobby, som nogengange har det på tilbud til fordelagtige priser.

Boldens prop var placeret i toppen. Hvis man sørger for ikke at dække denne til, så kan man tømme bolden for luft og genbruge den. Desværre havde jeg ikke tænkt så langt og var nødt til at punktere den med en kniv og købe en ny bold til næste græskar…trial and error moment!

Stilken er formet i i Celleplast, som er en form for kompakt skumplade som man ofte bruge til at lave våben til rollespil med, NERD ALERT :) Stilken blev dækket og fastgjort med gipsgaze.

I dette græskar lavede jeg en større åbning, hvori silhuetten kunne placeres. Man kan også lave et ansigt som vist nedenfor. Jeg formede først ansigtets detaljer med mindre stykker gipsgaze og derefter resten.

Da græskaret var blevet hårdt punkterede jeg bolden. Min erfaring er at det kan tage helt op til 1 uge for græskaret at tørre helt, men man kan accelerere processen med en varmeblæser, så længe at græskaret ikke står for tæt på.

Derefter kan man male sin kreation med Hobbymaling og udskære silhuetter i karton. Kun fantasien sætter grænser. Du kan se min kreationer nedenfor.

Shitsandgiggles har lige fejret Halloween Kobberbryllup. Kig med på bloggen når vi deler biller fra vores spooky event samt en DIY til hvordan man laver et Circustelt i garagen… uhhh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *