Halloween drinks – Tøris på den sikre måde!

IMG_1361

Vil du gerne at din fest huskes som unik, er denne DIY lige noget for dig. Shitsandgiggles elsker at overraske gæster med exceptionelle special-effects, da det skaber en WAUW-HVAD-SKETE-DER-LIGE-DER-stemning, som er svær ikke at elske.

Vi ville derfor gerne lege med tøris, da det skaber en cool røg effekt; perfekt til Halloween. Det er sikkert at drikke væske som har været i kontakt med tørisen, men grundet temperaturen er det lidt farligt at servere for børn, da det giver forfrysninger ved direkte kontakt med hud (eller mund – irk!). Børn er ivrige og glemmer at passe på, så bedst at gøre det for dem. Efter en del research fandt vi et firma der laver sikkerhedsbeholdere, som kunne bruges, men med en stk-pris på 30 kr ville det blive lidt for dyrt til en stor fest som vores. Derfor skulle der tænkes kreativt og vi kom frem til følgende nemme DIY som koster  1/10 af prisen – You’re welcome!

Vær opmærksom på, at vi ikke er professionelle tøris-håndterings-personer (hvis det findes?), så denne instruktion gennemføres på eget ansvar!

Materialer:

  • Sorte påskeæg: Købt her.
  • Sorte kabelstrips: Findes i byggemarkeder, eksempelvis her.
  • En loddekolbe: Kan købes for så billigt som 80 kr i byggemarkeder.

DSC_1779

Ved hjælp af loddekolben laves 10-15 små huller i ægget. I top + bund laves et lidt større og aflangt hul, så kabelstrippen kan komme igennem. Vask derefter æggene og kabelstrips i sæbevand, men hvis man er meget bekymret for ftalater, så er dette nok ikke en DIY for dig.

DSC_1781 (1)

Herefter fyldes ægget med 16mm tøris-piller (husk handsker!) som jeg havde købt her. Det er desværre lidt dyrt – 400 kr for 10 kg – men det var også rigeligt til en fest med 50-100 gæster. Vi modtog tørisen med posten om fredagen og fordampningen var heldigvis ikke så stor, så der var rigeligt tilbage til lørdag, hvor festen blev afholdt.

DSC_1785

Til sidste blev beholderen lukket med en kabelstrip. Børnene kunne ikke åbne den og man kunne holde på ægget uden at komme til skade (dog chance for kolde fingrer, Brrrr!). Til selve festen blev drinksene serveret i et heksen Helga -område, hvor børnene fik at vide, at det var ravneæg der kom i saftevandet – de var VILDE med det! Afslutningsvis har vi lavet en lille video for at vise røg-effekten:

3 thoughts on “Halloween drinks – Tøris på den sikre måde!

  1. fifa 17 free coins says:

    Appreciating the time and effort you put into your website and detailed information you present.

    It’s awesome to come across a blog every once in a while that isn’t the same unwanted
    rehashed information. Fantastic read! I’ve saved your
    site and I’m including your RSS feeds to my Google account.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *