Halloweenfest 2015

Shitsandgiggles havde en FANTASTISK  halloweenfest, som bød på absolut vildskab og begejstring fra store som små deltagere, strømnedbrud og et besøg fra den lokale nyhedsstation! Man ved bare, at Peter Pan komplekset har taget overhånd, når ens privatfest er så omstændig, at det får folk til at kontakte medierne. Det var dog en unik oplevelse at kunne dele vores temafest LIVE med omverdenen. Her kan du se eller gense indslaget:

Da vi var kommet os over nervøsiteten over det live interview  – for man kan nå at sige mange upassende ting på to minutter – festede vi videre med gæsterne og andre nysgerrige, som dukkede op for at se hvad Shitsandgiggles-familien nu havde fundet på. Det var en forrygende aften, som var alt det hårde arbejde værd. Her er nogle stemningsbilleder fra festen:

This slideshow requires JavaScript.

Det føromtalte strømnedbrud (gange to) var et fremtidig pro-tip til os, såvel som dig; Du er måske parat til at gå all-in på lys og teknik, men dine el-installationer er måske ikke lige så entusiastiske! Resultatet er et delvist mørklagt hus på to højest ubelejlige tidspunkter.

At have kablerne i orden på en aften som Halloween, hvor meget foregår med sprit-moderne teknik i efteråret bulder-mørke, er ret vigtigt, og vi måtte sande at en kaffemaskine, et tv, en mikrobølgeovn, popkornmaskine og lyskæder ikke leger vildt godt sammen med de mini-sikringer vi havde gang i. Efter første redning, gennem kyndig viden fra venne-supporter Lene, fik vi hjælp af en elektriker, som var blandt gæsterne. Hurraa!

Selvom Halloween officielt er forbi, fortvivl ej; der er en masse DIY som venter i kulisserne!

One thought on “Halloweenfest 2015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *