Slik sushi

DSC_4958

Som lovet er Shitsandgigles ikke helt færdig med at dele DIYs fra El Kiddos fødselsdags-bonanza. Et af temaerne (for der var flere!) var KARATE. El Kiddo moonlighter nemlig som NINJA og derfor skulle der være en et område af festen med karate-tema. IMG_2292

Det var en simpel baggrund efter samme princip som ved den Amerikansk Diner. Jeg satte rødt/sort bomuldslærred op på et billigt lamelhegn med en klipsemaskine. Super nemt! Bogstaverne lavede jeg ved at google Ninja-font. Den kinesisk inspireret  pyntegenstand købte jeg online.

DSC_4942

“Maki-ruller” med slik-kaviar ovenpå

El Kiddo ville gerne have en asiatisk inspireret dessertog efter lidt Pinterest kiggeri kom jeg frem til at slik-sushi lige var sagen. Vi fik ikke taget gode billeder af det slik-sushi som vi serverede til selve festen, så som den evigt servicemindede blogger jeg er, har jeg lavet det endnu engang så I kan se hvordan jeg gjorde – You are welcome :)

Slik-sushi er gangske nemt at lave. Først skal man finde et supermarked som har et stort udvalg af slik. Det viste sig at være vores lokale supermarked. Yayy for udkantsdanmark! Jeg købte forskellige former for store vingummi og slikbånd. GO BANANAS!IMG_2370

Jeg bruger skumfiduser som “ris”. Jeg har set at mange bruge Rice Krispies Treats i stedet for, men jeg er bare ikke videre vild med smagen af dem. Man skal ikke servere noget for gæster som man ikke selv vil spise.

Herefter gik jeg i gang med at halvere vingummierne, hvilket krævede en skarp kniv. Helt klart et voksen-job. Jeg havde købt nogle røde jordbærmåtter som ret godt lignede laks når de blev halveret og skåret til. For at holde min laksenigiri sammen brugte jeg grønne sliksnører. Generelt så er det kun fantasien der sætter grænser.

Til “maki-rullerne” skar jeg skumfidusen halvt igennem og placerede fyld af slikbånd og Pingvin-stænger i dem. Derefter rullede jeg den i bredt slikbånd og fastgjorde med en tandstik. Det ville klart være smartest at fiksere båndet med lidt glasur/spiseligt lim og fjerne tandstikken, så ingen kommer til at spise skarpe genstande.

Bon appetit!

DSC_4960

Mine favoritter: “lakse-nigiri” (jordbærmåtte med skumfidus)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *