Udendørs Halloween – Hekse silhuette

img_4389

Jer som følger Shitsandgiggles på Facebook ved at jeg havde lovet at vise den færdige Diagon Alley her i weekenden. Der mangler dog stadig nogle få deltaljer, så det må vente et par dage. Tro mig; det er værd at vente på :)

Imens vi venter vil jeg gerne dele denne nemme dekoration som nu pynter foran vores garage. Man kunne også opstille ude på græsplanen, eller endda indendørs, hvis man ikke lige har en garagedør som skal dækkes. Jeg lavede den i træ, men skal den bruges indendørs kunne man vælge at lave den i pap eller flamingo.

Den er nem og billig at lave. Jeg brugte en eftermiddag på at skære silhuetten ud og materialerne kostede mig under 120 kr ( 1 stor 9 mm OSB2 plade + rest sort udendørs maling + gammel grøn lyskæde). Jeg kan ikke tage credit for idéen selv; jeg fandt denPinterest. Du kunne jo overveje at følge min Pinterest.. hint hint. :-)

Anywho.. her er min DIY:

img_4377

Jeg er elendig til frihåndstegning så jeg brugte en projektor til at forstørre billedet fra Pinterest op på OSB-pladen. Herefter tegnede jeg silhuetten op. Jeg valgte ikke at medtage træerne fordi jeg var for doven (det er vigtigt at være ærlig)

img_4378

Derefter udskar jeg silhuetten  med en stiksav. Det er vigtigt at have en tynd klinge på, så det er nemmere at udskære detaljerne. Jeg er generelt ikke vild med at save, og jeg var ret usikker på om stiksaven var fleksibel nok til at udskære alle kringel-krogene i designet, men det gik bedre end forventet. I de “kroge” som var for “kringlede” borede jeg et ligge hjælpe-hul med et træbor så jeg kunne dreje stiksaven. Jeg brugte ca. 2 timer på at udskære med drikkepauser osv. Jeg er bestemt ikke håndværker og det gik relativt nemt, så dette er noget de fleste vil kunne gøre. Bare husk at være forsigtigt med saven! Godt nok er mange vilde med Halloween-GORE, men en afskåret finger er ikke charmerende.

img_4379

Jeg afstiverede silhuetten med lægter da det jo kan blæser ret meget udenfor. Lægterne bliver også brugt til at holde silhuetten oprejst ved at køre garagedøren ned ovenpå dem. Smart hvis jeg selv skal sige det.

img_4383

Sluttelig malede jeg silhuetten med en rest af sort træbeskyttelse og klipsede den grønne lyskæde bagpå. Husk at købe en lyskæde som kan tåle at være udendørs. Jeg købte min i Jem og Fix sidste år omkring juletid. Da butikkerne lider af PDC (Premature Christmas Decorating) kan de allerede nu købes online på deres hjemmeside. Tsks tsk!

img_4385

Det gode ved denne silhuette er at den også ser flot ud når det ikke er mørkt. I LOVE IT!

Følg med her på bloggen i de næste par dage. Vi har så meget Halloween-gejl vi gerne vil dele med jer!

Hekse Eliksir: Krukker og flasker til pynt

IMG_1319

Pris: Gratis, eller meget billigt :D Tidsforbrug: 2-3 timer + tørretid Sværhedsgrad: nemt

Enhver heks med respekt for sig selv har et lager af skumle eliksirer som hun bruger til sine magiske brygge. Her kommer en DIY i, hvordan man laver stemningsfulde krukker og flasker med ting, man alligevel ville have haft smidt ud.

Materialer:

  • Glas og dåser: Vi havde samlet lidt forskelligt sammen – alt fra pastasaucer, Hot sauce og poolklor (tomme, selvfølgelig).
  • Sort mat spraymaling
  • Akrylfarve: Man skal bruge meget lidt i forskellige jordtoner. Vi har et sæt med små tuber fra Søstrene Grene.
  • Decoupagelak, mat: Vi brugte denne
  • Udprintede etiketter: Vi brugte disse, men prøv at google “potions labels”. Der er mange at vælge imellem (gratis til egen brug).
  • Diverse: mos, limpistol, lille plastikskelet, snor

DSC_0948

Start med at spraymale dåserne. Gør det helst udenfor i vindstille vejr, og ellers sørg for god afdækning og udluftning.  På den ene havde vi limet et lille skelet på, for at give en ekstra effekt.

IMG_1314

Da de var helt tørre, blev de malet med decoupagelak og etiketten blev påsat. Herefter overmalede jeg dem igen med decoupagelakken og lod dem tørre.

Dry-brush med forskellige jordtoner af akrylmaling. Det lille plastikskelet fik lyse farver så det blev mere fremtrædende. På lågene limede jeg noget tørret mos, som var hentet i skoven. Der er ingen begrænsninger for, hvad man kan påklistre, så brug hvad du har i huset, haven eller kirkegården (ved nærmere eftertanke, så måske ikke fra kirkegården hærværk-Helle).

Til sidst skal det nævnes, at vores Halloweenfest også havde et rum med UV-lys. Her havde vi stillet glasbeholdere fyldt med vand, hvor der var opløst lidt UV-maling. Vi påklistrede nogle skumle etiketter, som man kan finde i legetøjsbutikkerne op til Halloween. Resultatet blev ganske udemærket:

DSC_1748

Halloween photobooth

Her kommer en hurtig lille post, for det er jo dagen før Halloween og Shitsandgiggles har travlt med de sidste detaljer før festen. Når man holder temafester bør man altid stille sig selv to spørgsmål:

Spørgsmål 1: Har jeg pyntet for meget? – Svaret er altid NEJ!

Spørgsmål 2: Har jeg tænkt på mine gæsters selfie-behov?

Hvis svaret på spørgsmål 2 er et usikkert nej, så læs videre.

Når man inviterer til skøre kostumefester, må man også forvente, at gæsterne har lyst til at tage billeder af sig selv (og hinanden) i deres seje kostumer. Derfor kan det være en god idé at lave en såkaldt photo booth, altså et sted, hvor gæsterne kan tage billeder med en baggrund som indrammer festens tema. Det behøver ikke at være omstændigt;  et backdrop og nogle græskar kan gøre det. Vi valgte også at lave to murstenssøjler til at skabe stemning. Der kommer en DIY omkring, hvordan man laver sådan nogen, men det bliver efter Hallowen. Vi kan dog afsløre at det var overraskende nem og billigt ;)DSC_0983

Halloween Countdowner

12141018_10156077882460247_5584376509750148621_o

Du har nok opdaget, at shitsandgiggles familien er bidt af en creepy Halloween klovn! Derfor fejrer vi Halloween på samme måde som vi fejrer andre højtider, med OVER THE TOP DEKORATIONER. El Kiddo skulle derfor også have en nedtællingskalender til den store begivenhed, så her kommer en nem DIY.

Sværhedsgrad: nemt pris: ca.300 kr. tidsforbrug: 3 timer (tørretid inkluderet)

DSC_0448

For år tilbage købte jeg en hvid træjulekalender i Panduro Hobby til 100 kr., udsalgspris. Jeg fik aldrig lavet julekalenderen og tror ikke den sælges længere, men man kan finde noget lignende eksempelvis her. De små skuffer er perfekte til små daglige overraskelser for børn.

Den kvikke læser vil bemærke, at der kun er 24 skuffer, da det er beregnet til jule-countdown. Men med oktobers 31 dage, og min tur til Spanien, gav det mening at starte nedtælling nu. Næste år regner jeg med at lave en tilbygning til huset, så der er 31 skuffer.

DSC_0449

Jeg brugte tavlemaling til at male huset. Tavlemaling er fantastisk, fordi det dækker godt og har en helt mat overflade. Bonus er, at man kan skrive på det med kridt.  For at give det sorte en mere ældet beton effekt, brugte jeg en teknik der hedder drybrushing. Her er en meget informativ video, som jeg lærte det fra:

DSC_0451

Herefter malede jeg skufferne. Der er ikke nogen forkert måde at gøre det på. Jeg prøvede mig lidt frem. Man kunne også vælge at påklistre Halloween billeder med en mat decoupagelak, så i gang med at eksperimentere. Husk at fjerne eventuelle håndtag før du maler.

Jeg klippede nogle tagsten ud af et sort ark mosegummi og satte dem på taget. Jeg glemte at lægge dem forskudt i forholdt til hinanden, men resultatet blev ganske udemærket alligevel.

Der medfulgte klistermærker med tal, som jeg brugte på nogen af skufferne, men jeg skrev med en kridt marker på de andre. Protip: En kridtmarker er at fortrækker, når de ivrige børnefingrer skal åbne en ny skuffe, da det ikke tværer ud ligesom almindeligt kridt.
DSC_0456

Derefter er der ikke andet for end at fylde kalenderen op med slik og nyde resultatet.

IMG_1141

Coraline’s Cirkus Telt

Forberedelserne til Halloween er i fuld gang. Som tidligere skrevet, er årets tema Tim Burtons/Henry Selicks univers. Ugens DIY er hentet fra filmen Coraline, et must-see hvis man er Burton/Selick nørd som os.  Her er traileren, så du også lige er med…

Tidsforbrug: 5t Sværhedsgrad: middel (kræver basale sy-kundskaber) Pris: 320 kr (afhænger af forbrug af stof)

I filmen kommer Coraline til et magisk circus med popcornmaskine og candyfloss kanoner. På et senere tidspunkt kunne det være sjovt at lave en sådan candyfloss kanon, men for nu har vi fokus på cirkusteltet. Det ser således ud:

tumblr_m4tl2zSUxF1r5xydno1_1280

Man kunne spørge sig selv hvad cirkus har med Halloween at gøre. Til dette svarer vi blot: Har du nogensinde mødt en klovn du ikke synes var lidt skummel?? Svaret er selvfølgelig nej! Just look at him… creeep!

creepy_clowns_01

Pro-tip: undlad at Google søgeordet “creepy clown”

Målet med dette års Halloween er dog ikke at give børn traumer for livet, så Coraline-versionen af et creepy cirkus er vores mest børnevenlige alternativ.

I haven står et sekskantet drivhus. Vi brugte det sidste år til Helga den mekaniske Heks i, men da det i princippet har form som et cirkustelt, så jeg gik i gang med at måle hver af siderne. Hvis du ikke står med et sådan belejligt drivhus, har IKEA et alternativ – småt, men helt sikkert børnevenligt.

IMG_0862

Derefter konstruerede jeg en skabelon og købte stof – nervøs velour, da det med en pris på 15 kr/m er overkommeligt, når man står og skal bruge 20 m. Jeg vendte vrangen ud af, da jeg ikke ønskede den skinnende overflade nevøs velourstoffet har. Vælg det stof som passer dig, men vi anbefaler, at du køber noget stof med stræk i, så du ikke behøver at været super præcis i skæringen… Vi har sagt det før – livet for kort til milimeterpræcision (medmindre det er en del af din profession selvfølgelig! omg).

IMG_0867

Til dette drivhus fik hver side to farver (dvs. et stykke stof per glaspanel). To stykker stof klippes til størrelse og sys sammen, en efter en. Her er det praktisk at have en symaskine, som kan få det gjort på 2-3 timer (afhængige af dine evner).

Pro-tip: Husk at bruge zig-zag sting når du arbejder med strækstof, så sytråden ikke knækker når der bliver strukket i stoffet.

Så kom det store øjeblik hvor stoffet kom på drivhuset og der blev dømt cirkusstemning i haven!

IMG_0890

Flot ikke? Men da vores målsætning var Coraline-stemningen, i mørket – oplyst indefra, måtte vi vente til aftenen sænkede sig….. og tadaaaa!

DSC_9511Billedet… didn’t do it justice! Det var svært at fange, hvor magisk det faktisk var, der i mørket, men du har forhåbentlig dannet et nogenlunde indtryk. Det regnede på test-aftenen, så det kan sagtens holde til lidt regn, men jeg tænker ikke det skal være oppe helt til Halloween – jeg vil gerne undgå jordslåenhed og huller… men stå ikke tilbage for at eksperimentere, hvis det kunne blive en del af dit ‘look’ :)