Halloween 2018 – Haunted House silhuet

Så blev vi endeligt færdige med vores Haunted House silhuet som er placeret foran garagenindgangen, yaaa!!

Den var lidt mere kompleks at lave end de andre silhuetter, da der er to forskellige farve lys i den. Vi lavede også blå paneler som den kunne hænge på.

Jeg startede med at finde en egnet silhuet med en google image search. Derefter brugte jeg en projektor til at tegne den over på en krydsfinerplade, Derefter skar jeg det hele ude med en stiksav. Det tog en evighed, da der er ret mange deltaljer.

Huslatino Light og El Kiddo malede den derefter sort. For at der var en tydelig adskillelse mellem det orange lys og det blå lys, lavede jeg en form for indre kasse hvori det orange lys skulle være. Herefter hæftede jeg noget gennemsigtigt plastik ved vinduerne og malede dem orange med en gennemsigtig glasmaling. jeg brugte en billig blå udendørs lyskæde fra Dem og Fix til den ydre silhuet og en udendørs hvid lyskæde til det indre lys.

De blå paneler er lavet af lægter og spånplader som blev malet blå. Vi har sat dem i spænd mellem indgangen til garagen og garageporten, så vi undgik at bore huller i muren, yay win! Den nedre del af panelerne er holdt fast med sandsække.

I morgen fortsætter forberedelser til vores Halloween Kobberbryllup så følg med på bloggen :)

Halloween 18 – Til døden os skiller silhuet

Da vi i år fejrer vores Kobberbryllup til Halloween har vi taget formuleringen “Til døden os skiller” MEGET bogstaveligt… uhh creepy! Vi her derfor lavet to silhuetter for at illustrere kærligheden i døden… eller et eller andet i den dur :)

Det er ikke første gang vi har lavet silhuetter. Du kan finde en detaljeret beskrivelse af vores hekse-silhuetter her. Fremgangsmåden er den samme, som da vi lavede heksene. Da der er mange detaljer på disse skeletter  valgte vi at bruge hårdttræskrydsfiner. Det er lidt dyrere (ca. 220 kr. for en stor 6mm plade) men til gengæld er det tyndt og lækkert at arbejde med, yum træ :)

Jeg fandt silhuetterne ved en simpel google image søgning. Jeg brugte en projector til at tegne dem på pladen og så gik jeg ellers i gang med stiksaven. Husk at brug en klinge som er velegnet til at lave buede snit.

Herefter var det tid til at male kreationerne. Det har jeg heldigvis hjælpere til.

De to hjælpere: Huslatino light og El Kiddo

Derefter hæftede jeg en billig blå lyskæde bagpå kreationerne og monterede det hele på nogle plader som var blevet malet mørkeblå. Vi er så heldige at vores hus har en masse udendørs buer, hvor man kan placere silhuetter, yayy for strandkantsdanmark! Resultatet blev ganske godt, selvom det var ret svært at tage et godt billede af.

Vi er selvfølgeligt ikke færdige med de udendørs kreationer, så følg endeligt med i de næste par dage, hvor der kommer flere billeder af vores udfoldelser her på bloggen.

Udendørs Halloween – Hekse silhuette

img_4389

Jer som følger Shitsandgiggles på Facebook ved at jeg havde lovet at vise den færdige Diagon Alley her i weekenden. Der mangler dog stadig nogle få deltaljer, så det må vente et par dage. Tro mig; det er værd at vente på :)

Imens vi venter vil jeg gerne dele denne nemme dekoration som nu pynter foran vores garage. Man kunne også opstille ude på græsplanen, eller endda indendørs, hvis man ikke lige har en garagedør som skal dækkes. Jeg lavede den i træ, men skal den bruges indendørs kunne man vælge at lave den i pap eller flamingo.

Den er nem og billig at lave. Jeg brugte en eftermiddag på at skære silhuetten ud og materialerne kostede mig under 120 kr ( 1 stor 9 mm OSB2 plade + rest sort udendørs maling + gammel grøn lyskæde). Jeg kan ikke tage credit for idéen selv; jeg fandt denPinterest. Du kunne jo overveje at følge min Pinterest.. hint hint. :-)

Anywho.. her er min DIY:

img_4377

Jeg er elendig til frihåndstegning så jeg brugte en projektor til at forstørre billedet fra Pinterest op på OSB-pladen. Herefter tegnede jeg silhuetten op. Jeg valgte ikke at medtage træerne fordi jeg var for doven (det er vigtigt at være ærlig)

img_4378

Derefter udskar jeg silhuetten  med en stiksav. Det er vigtigt at have en tynd klinge på, så det er nemmere at udskære detaljerne. Jeg er generelt ikke vild med at save, og jeg var ret usikker på om stiksaven var fleksibel nok til at udskære alle kringel-krogene i designet, men det gik bedre end forventet. I de “kroge” som var for “kringlede” borede jeg et ligge hjælpe-hul med et træbor så jeg kunne dreje stiksaven. Jeg brugte ca. 2 timer på at udskære med drikkepauser osv. Jeg er bestemt ikke håndværker og det gik relativt nemt, så dette er noget de fleste vil kunne gøre. Bare husk at være forsigtigt med saven! Godt nok er mange vilde med Halloween-GORE, men en afskåret finger er ikke charmerende.

img_4379

Jeg afstiverede silhuetten med lægter da det jo kan blæser ret meget udenfor. Lægterne bliver også brugt til at holde silhuetten oprejst ved at køre garagedøren ned ovenpå dem. Smart hvis jeg selv skal sige det.

img_4383

Sluttelig malede jeg silhuetten med en rest af sort træbeskyttelse og klipsede den grønne lyskæde bagpå. Husk at købe en lyskæde som kan tåle at være udendørs. Jeg købte min i Jem og Fix sidste år omkring juletid. Da butikkerne lider af PDC (Premature Christmas Decorating) kan de allerede nu købes online på deres hjemmeside. Tsks tsk!

img_4385

Det gode ved denne silhuette er at den også ser flot ud når det ikke er mørkt. I LOVE IT!

Følg med her på bloggen i de næste par dage. Vi har så meget Halloween-gejl vi gerne vil dele med jer!