Værtindegave – Chokoladebark

img_4752

1 december er lige om hjørnet og dermed også en masse julearrangementer. Jeg er ikke så god til at huske at tage en værtindegave med, så i år har jeg bestemt mig for at gøre en indsats for at være en god gæst.  Blomster er ofte et hit, men her er en idé til til en hjemmelavet værtindegave som vil skabe glæde hos en chokoladeelsker – dermed stort set alle :)

Jeg har før nævnt chokoladebark men dette var mit første forsøg på at lave det selv og det var ret nemt.  Du har brugt for en silicone-form, mørk – og hvid chokolade, chokoladeknapper og hakkede stykker sukkerstok.

img_4713

Smelt 1/4 plade hvid chokolade. Jeg gør det i mikrobølgeovnen da det er hurtigt, men ellers er det frem med vandbadet. En ægte hipsterblogger ville her fortælle om hvorledes chokoladen var fra et helligt bjerg et sted i junglen i et land du aldrig har hørt om, og at den var blevet fremstillet af blinde nonner, som kun brugte økologiske og håndplukkede ingredienser. Sandheden er dog at det bare var plader af Marabou på tilbud fra det lokale supermarked :)

Anywho…..Hæl den smeltede hvide chokolade ned i formene og skrab overskuddet væk. Placer det hele i fryseren i 10 min.

img_4717

Imens den hvide chokolade køler smeltes 1 plade mørk chokolade… mmm smeltet chokolade…! Hæl den smeltede mørke chokolade over den kolde hvide chokolade og drys med chokoladeknapper, sukkerstok eller andet du lige har lyst til.

img_4750

Når det hele er kølet kan du forsigtigt fjerne chokoladebaren fra formen. Prøv at undlade at spise den selv og placer chokoladebaren i en cellofanpose og evt en sjov lille julesok.

Så er du klar til at være en god gæst til julens festlige sammenkomster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *